Markbruget
Det meste af jorden ligger lige omkring skolens landbrug og udgør 240 ha. Heraf er ca. 210 ha med i sædskiftet, dvs. det areal, som dyrkes og hvor der hvert år veksles mellem forskellige afgrøder. Hovedparten af jorden indeholder meget ler og er af jordtypen JB 6 og JB 7. Denne jordtype er meget velegnet til vinterhvede, som sås i efteråret og høstes året efter. En anden kornafgrøde, der dyrkes, er vårbyg med udlæg. Med udlæg menes, at der sammen med vårbyg sås en græsafgrøde. Såvel vinter- som vårhvede dyrkes som salgsafgrøder til fremavl, dvs. de sælges til et foderstoffirma og anvendes til udsæd.
Ca. 100 ha anvendes til at dyrke grovfoder (majs og græs) til skolens malkekøer.
I årenes løb er der sket en forskydning, så skolen har en større andel af niche- og højværdiafgrøder, f.eks. græsfrø, læggekartofler, hestebønner og havre (til gryn). Foderstoffirmaerne, der aftager disse afgrøder, stiller krav om levering af høj kvalitet, hvilket måles på renhed, spiringsevne og sundhed.