GL_2021-04-08_Elevpløjning_2211

Markbruget

Det meste af jorden ligger lige omkring skolens landbrug og udgør 240 ha. Heraf er ca. 210 ha med i sædskiftet, dvs. det areal, som dyrkes og hvor der hvert år veksles mellem forskellige afgrøder. Hovedparten af jorden indeholder meget ler og er af jordtypen JB 6 og JB 7. Denne jordtype er meget velegnet til vinterhvede, som sås i efteråret og høstes året efter. En anden kornafgrøde, der dyrkes, er vårbyg med udlæg. Med udlæg menes, at der sammen med vårbyg sås en græsafgrøde. Såvel vinter- som vårhvede dyrkes som salgsafgrøder til fremavl, dvs. de sælges til et foderstoffirma og anvendes til udsæd.

Ca. 100 ha anvendes til at dyrke grovfoder (majs og græs) til skolens malkekøer.

I årenes løb er der sket en forskydning, så skolen har en større andel af niche- og højværdiafgrøder, f.eks. græsfrø, læggekartofler, hestebønner og havre (til gryn). Foderstoffirmaerne, der aftager disse afgrøder, stiller krav om levering af høj kvalitet, hvilket måles på renhed, spiringsevne og sundhed.

Markplan (sædskifteoversigt)

Sædskifteoversigt
Sædskifteoversigt tabel
Skolens maskiner

Langt de fleste arbejdsopgaver udføres med egne maskiner. Der anvendes maskinstation til bl.a. såning af både majs og kløvergræs samt udkørsel af husdyrgødning. Nedenfor ses en oversigt over skolens maskinpark:

  • Deutz-Fahr K60 Agcotion (traktor)
  • Massey Ferguson 6290 Power Control (traktor)
  • John Deere 6930 Premium (traktor)
  • Fendt Vario Vario 716 (traktor)
  • Valmet 705 (traktor)
  • Volvo L45B (gummiged)
  • Massey Ferguson 32 (mejetærsker)
  • Kuhn Vari-master 152 (5-furet plov)
  • 2 stk. Kverneland (4-furet plove)
  • Dalbo (tromle 6 meter)
  • Amazone (såmaskine med rotorharve)
  • Manyslo (tallerkenharve)
  • 2 stk. Intho (kornvogne 12 ton)
  • Bredal (gødningsspreder 24 meter)
  • Danfoil-sprøjte (24 meter)
  • Joskin (brakpudser (4 meter)
Undervisning i marken

Skolens markbrug bruges meget aktivt til at give eleverne en praksisnær forståelse af arbejdsgangen i marken.
Eksempler på dette kan være:

  • Følge vækststadier på korn
  • Styrke kendskabet til ukrudt og sygdomsbekæmpelse
  • Vurdering og beregning af udbytter
  • Drøftelse af mark-, gødnings- og sprøjteplaner
  • Opmåling af markstakke til beregning af foderbehov
  • Øve pløjning og stubharvning i forbindelse med etablering af såbed

Markbruget bidrager på denne måde til at eleverne opnår et grundlæggende kendskab til planteproduktion. ‘
Og skolens jord er udgangspunkt for spændende elevprojekter som f.eks. ”Jord under neglene”.

Bæredygtigt landbrug

Klima, biodiversitet, vandmiljø og natur er i fokus, hvis landbruget skal være bæredygtigt. Som det gælder i husdyrproduktionen, er det derfor også nødvendigt at markproduktionen er i konstant udvikling. Overdækning af gyllebeholdere, forsuring og nedfældning af gylle har længe været gængs praksis for at reducere ammoniakfordampning. Det samme gælder forskellige tiltag i forbindelse med sygdomsbekæmpelse i marken. På skolen arbejdes der ud over dette hele tiden på at introducere den nyeste teknologi for eleverne. F.eks. ved at stille mark til rådighed for demonstration af det nye præcisionslandbrug, hvor de anvendte ressourcer kan udnyttes mere effektivt ved hjælp at GPS-styring.

Når det gælder natur- og vildtpleje etableres hvert år vildtstriber, hvor der udsås vildtblandinger med bl.a. majs, solsikker, fodermarvkål og andre urter. Vildtstriberne anlægges ofte i tilknytning til de mergelgrave, som findes fordelt over skolens jorde. Skolen lægger endvidere areal til et antal forsøgsparceller, hvor der er sået forskellige vildtblandinger. Insektvolde er også anlagt på skolens jord.