Kvægbesætningen

I skolens kvægproduktion anvendes de nyeste teknologier inden for avl af fremtidens malkekøer. Der anvendes kønssorteret sæd og udtagning af vævsprøver fra alle kviekalve. Brug af kønssorteret sæd sikrer med stor sandsynlighed kviekalve fra de bedste kvier og køer, hvilket giver en hurtigere avlsfremgang på de vigtigste avlsmæssige egenskaber i besætningen. Samtidig giver vævsprøverne et unikt indblik i dyrenes gener, og på den måde opnås den bedst mulige kombination af han- og hundyr, når der udarbejdes insemineringsplan. I avlen er der fokus på sunde og gode ”robotkøer”, dvs. højtydende køer med et godt temperament og som er nemme at malke.

De sidste 25 år har skolens mælkeproduktion udviklet sig med enorm hastighed, hvilket med stor sandsynlighed vil fortsætte de kommende år. Der arbejdes hele tiden på, at mælkeproduktionen skal afspejle fremtidens produktion på alle områder. En stor omvæltning skete allerede i 1998, hvor der blev installeret malkerobotter, i øvrigt som et af de første steder i Danmark. Da malkning er en af de vigtigste og mest arbejdskrævende opgaver i skolens kvægproduktion, planlægges der også investeringer i nyere generationer af malkerobotter for at sikre en moderne kvægstald. Vi har i 2023 etableret et foderrobotsystem, som øger effektiviteten, sparer energi og reducerer mandetimer i stalden.

Fra naturens side er det helt naturligt, at køer bøvser metan ved fordøjelse af foder i vommen, men det er desværre med til at øge den globale opvarmning. Igennem fodring og avl er det dog muligt at få mere klimavenlige køer, men det er en proces som tager tid at nå i mål med. Ved fodringen er der desuden fokus på at fodre med mest muligt hjemmeavlet foder og på udfasning af importeret sojaskrå fra udlandet. Fodringen er dermed fri for genmodificerede afgrøder, hvilket er et skridt på vej imod en mere bæredygtig mælkeproduktion.

Sammen med skolens kvæglærere står kvægstaldens personale for vejledning og instruktion i staldpraktikken, hvor 5-8 elever dagligt deltager i arbejdet. Nøgleordet er stabilitet, idet køer er vanedyr, som trives bedst med den samme behandling 365 dage om året. Det betyder bl.a., at foderet skal være det samme og at rutinemæssige arbejdsopgaver udføres på samme tidspunkt alle ugens dage.

Det daglige arbejde består dels af fodring og grundigt opsyn med dyrene, hvilket sikrer en god sundhed og reproduktion. Brunstige køer meldes til inseminøren, som herefter inseminerer køerne med sæd fra avlsforeningens bedste tyre. På den måde sikres, at alle køer får en kalv årligt, hvilket er en forudsætning for køernes produktion af mælk.

I staldpraktikken tilstræbes det, at eleverne får erfaring med de mest basale gøremål, hvilket kan være:

• Håndtering af den nyfødte kalv
• Mælkefodring af småkalve
• Fodring af kalve og kvier
• Strø dybstrøelse og senge med halm
• Håndtering af malkekøer i malkerobotten
• Daglig service af malkerobot
• Observation af dyr til inseminør og dyrlæge
• Flytning af dyr

Digitale styringsprogrammer indgår i løsningen af de praktiske opgaver. Herved sikres, at eleverne stifter bekendtskab med de vigtigste IT-værktøjer i moderne kvægbrug. Erfaringerne fra stalden tages med i klasselokalet, hvor eleverne lærer mere om de teorier, der er om fodring og pasning af kvæg. Teori og praktik går på denne måde hånd i hånd.