GL_EUX-april_staldpraktik_svin_3523

Grisestalden

Grisebesætningen er på 350 årssøer, som årligt producerer ca. 11.000 smågrise. Når smågrisene vejer 30 kg sælges de videre til en aftager, der er slagtesvineproducent. Grisene i skolens produktion er såkaldte UK-grise. Det vil sige, at det færdige kød sælges i England, hvor der er andre krav til grisehold end i Danmark. Et af disse krav er, at søerne ikke fikseres i løbestalden.

Afdelinger

Grisestalden er delt op i:

  • Løbeafdeling
  • Drægtighedsstald
  • Farestald
  • Klimastald
  • Poltestald
  • Babycare
  • Karantænestald
Polte

Poltene (de kommende moderdyr) indkøbes. Når poltene ankommer, skal de først i karantæne. Herved sikres, at de ikke har sygdomme med ind i skolens besætning. Efter afslutning af karantænen flyttes de til poltestalden, hvor de går til de er store nok til første inseminering. I både karantæne- og poltestald går poltene løse i faste grupper. Når poltene er vokset til den korrekte størrelse, flyttes de til løbeafdelingen. Her går de i knap en uge, hvor de insemineres, så de kan producere den næste generation af grise.

Gylte

Efter insemination af poltene er de forhåbentlig blevet drægtige og kaldes nu gylte. Gyltene flyttes til skolens store løsgående drægtighedsstald, hvor de går indtil 3-5 dage før forventet faring.

Søerne

Når gyltene farer første gang bliver de til 1. lægssøer. Søerne går sammen med deres pattegrise i 5 uger, hvilket er en uge længere end gennemsnittet i Danmark. Den længere tid før fravænning resulterer i store flotte grise, som nemmere kan klare at flytte hjemmefra.

Smågrise

Når pattegrisene fravænnes, bliver de til smågrise. De mindste af smågrisene samles i Babycare-stalden, hvor der er mulighed for ekstra varme og opmærksomhed. Resten af smågrisene samles i klimastalden, hvor de går indtil de vejer 30 kg og sælges.

Søerne flyttes efter fravænning tilbage i løbeafdelingen, hvorefter en ny cyklus starter.

Elevernes staldpraktik

Skolens moderne landbrug giver mulighed for en vekselvirkning mellem teori og praksis. På GF1- og GF2-forløbene er der for både EUD- og EUX-elever staldpraktik, hvor eleverne hjælper til med alle daglige opgaver.  Undervisningen tilrettelægges, så der højst er 10 elever i stalden på samme tid.

Når man er i staldpraktik er det som minimum 4 timer pr. gang. Efter omklædning til arbejdstøj mødes elever, lærer og staldens ansatte for at gennemgå dagens opgaver. Herefter går alle elever sammen med en medarbejder og påbegynder arbejdet.

Eksempler på opgaver kan være:

  • Gennemgang af dyr i alle staldafsnit
  • Medicinering af grise, som ikke er helt på toppen
  • Tildeling af halm til bl.a. de løsgående drægtige søer, eller klimagrise.
  • Vask og klargøring af stalde mellem ugehold
  • Løbning (inseminering af søerne)
  • Kastrering og halekupering
  • Fravænning af søer og pattegrise
  • Sortering og udlevering af smågrise
  • Diverse små reparationer

 

Undervejs i staldpraktikken er det tid til et stykke frugt og en snak i pauserummet oppe i grisestalden. Her snakkes der om de forskellige opgaver, men derudover er der også plads til hyggesnak mellem elever, lærere og medarbejdere.

Læreren, som har eleverne i stalden, er den samme, der har dem i klassen. Det er med til at skabe sammenhæng mellem det, der opleves i stalden, og det, der snakkes om i klasselokalet. Kobling mellem teori og praksis kan også ske ved at teori fra klasselokalet afprøves i stalden.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er ikke kun et stort emne i kvægstalden. Også inden for griseproduktion arbejdes der på at skabe en mere bæredygtig produktion. Med vores arbejde med bæredygtighed har vi har modtaget Danish Crowns Sustainability Certificate, som kan ses her.

Med certifikatet har vi papir på, at vi opfylder kravene i Danish Crowns Bæredygtighedsstandard version 2.0 af 30.09.2022.

Standarden stiller krav om tiltag og målsætninger inden for bæredygtighed i bred forstand: Klima og miljø, men også dyrevelfærd og socialt ansvar.

Velfærd

Dyrevelfærd er et voksende krav fra forbrugerne og på skolen står det også højt på dagsordenen. Søerne er kun fikseret i farestalden i de første dage efter at de har fået deres grise. Når grisene får lidt størrelse og kræfter til at løbe væk bliver der åbnet, så søerne kan bevæge sig frit. Dette medvirker til at give en god udnyttelse af foderet. Vores fokus på velfærd og bæredygtig griseproduktion flugter med et af FN’s 17 verdensmål: Stop sult, som sigter mod høj fødevaresikkerhed og bæredygtige fødevarer.

Udvikling

Grisestalden på Gråsten Landbrugsskole er en mindre besætning set i forhold til standarden i Danmark. Størrelsen skaber en god ramme for både udvikling i stalden og et godt læringsmiljø for eleverne. Der investeres løbende i ny teknologi, f.eks. blev der i 2020 installeret i et nyt multifasefodringsanlæg i klimastalden. Skolen har også indkøbt og afprøvet TN70 avlsdyr, som er en anden race af søer end dem man traditionelt har i Danmark. At skolens elever inddrages i disse udfordringer, bidrager til et højt fagligt miljø og en spændende undervisning.

Medarbejdere i grisestalden
Svinestalden

Malene Zoëga Schou

Ansvarlig for grisestalden